Sachsen-Anhalt 2024


T99 - 9.-11. januar 2024 - 3 dage BESTIL HER

  1. januar revir Finer/Birkeheide/Kade/Karow
  2. januar revir Fiener/Güsen
  3. januar revir Mahlpfuhl/Schernebeck

Det er et krav at man har gennemført hygiejnekurset (Kündige Personen)




Vi kører, så vi er på overnatningsstedet: Hotel Müller  dagen før jagtens begyndelse. Vi mødes i restauranten ca. kl. 18.00. Der er 418 km fra Kruså og 255 km fra Rostock. Vi kører i egne biler. Vi plejer at spise sammen, så vi får hilst på hinanden, inden vi går til ro. En guide fra NCJAGT holder informationsmøde. Sengepladserne fordeles ved ankomst til hotellet.

Morgenmaden indtages i skoven. Vi kører så vi kan være på mødepladsen senest kl. 07.30. Vi plejer at være i god tid, så vi ikke skal stå i kø. Vi skal fremvise jagttegn og tysk skydebevis, bevis hygiejnekursus og give en underskrift.

D. 9. november er der 12 km til jagten, d. 10. er der 21 km og d. 11. er der 54 km at køre, så afgangstidspunktet fra hotellet vil variere. Vi kører samlet til de forskellige mødesteder.

Vi vil gerne gøre opmærksom på at det tyske politi og domstole har nul – tolerance med hensyn til at køre med våben i bilen, hvis man har indtaget alkohol ( promille 0,0 ), eller euforiserende stoffer. 

Jagten og instruktionen

Det er i år lykkedes for første gang at arrangere en jagt i delstaten Sachsen-Anhalt. Dette sker i i samarbejde med en tysk jagtrejsearrangør.

Vildtet er overvejende, då-, kron- råvildt og vildsvin. Fri afskydning af ikke trofæbærende vildt, dog iflg. Parolen. Kron- og dåvildt er vekselvildt.

Jagtdagenes program – der tages forbehold for de angivne klokkeslæt.

07:30

Er der Indskrivning, underskrift, fremvisning af tysk jagttegn og skydebevis 2023, samt bevis hygiejnekursus. Vi skriver under på, at vi har hørt og forstået sikkerhedsreglerne og fået en instruktion om jagtens forløb. Derefter tildeling af dit skydetårns nummer.

08:15-08:30

Åbning af jagten

Parole. Hvad der må skydes. Læg nøje mærke til, HVAD der må skydes. Ellers spørg!

Navneopråb. Jægerne går over til den tildelte jagtfører

Fordeling af, hvem man skal have med eller køre med ud i terrænet. Følg førerens vogn

Køre samlet ud til det tårn, man skal sidde i

Føreren viser i hvilken retning man må skyde, og i hvilken man ikke må skyde

HUSK: Ikke lade gevær, før man sidder i tårnet

Der må skydes, når man er oppe i tårnet og indtil det angivne tidspunkt kl. 12.00? Er der en opbræks pause, må man forlade tårnet med den orange vest og orange hattebånd på og ellers aldrig forlade tårnet under jagten, undtagen hvis, efter ordre, det skudte skal luftes. Det må kun ske, hvis naboposten er informeret, og man bærer den orange vest

08:30-09:00

Drevet begynder. Man hører hundene og de første skud. Spændingen stiger

12:00-12:30? Jagten er slut (Hahn in Ruhe)

Der aflades INDEN man går ned fra tårnet

Det skudte vildt brækkes af jægeren. Fortæl, hvis der har været uregelmæssigheder ved dyrets adfærd

Er det skudte ikke faldet, skal man markere skudretningen

Vente på, at man bliver hentet

Meddele føreren, hvor mange skud der er afgivet og til hvad, samt hvad man har set

Hjælpe med at få vildtet op på transportvognen, hvis dette ønskes

Ikke selv at foretage eftersøgning længere væk en 70 meter fra tårnet

Evt. tage vildfarne driverhunde med hjem til paradepladsen

13:00-16:00

Afslutning, hyldest og kvist til jægere, der har skudt noget. Vildtparade med hornblæsning, der blæses over hver art. Suppespisning m.v.

Man bliver på pladsen til der bliver blæst jagt forbi. Forstamtet gør meget ud af afslutningen, og det betragtes som uhøfligt at forlade jagten før. Mange steder får man karantæne for dette.

Efterfølgende dage

De næste dage er en gentagelse af 1. dagens jagt, men på nyt revir.

Derefter går det hjemad. Alle er en stor jagtoplevelse rigere.

  1. januar revir Fiener/Kade-Karow/Birkheide

Vildtarter: Vildsvin, råvildt, og rovvildt. Dåvildt som vekselvildt.

  1. januar revir Fiener/Güsen

Vildtarter: Vildsvin, råvildt og rovvildt. Kron- og dåvildt som vekselvildt.

  1. januar revir Mahlphul/Schernebeck

Vildtarter: Vildsvin, råvildt og rovvildt. Dåvildt som vekselvildt.

I 2022 var der frigivet: Frishlinge, überläufere, søer (ikke førende) og keiler. Råer, smaldyr, lam og bukke. Kron- og dåvildt (vekselvildt) kalve, smaldyr, hind/då og spidshjorte.

Trofæafgifter:

Kronvildt

Hjorte aldersklasse 2 (2-4 årige) 350 euro

Hjorte aldersklasse 3 og 4 (5 årige og ældre) vægt divideret med 100 x 60 euro, dog maks 2.000 euro

Dåvildt

Hjorte aldersklasse 2 (2 årige) 200 euro

Hjorte aldersklasse 3 og 4 (fra 3 år) vægt divideret med 100 x 160 euro, dog maks. 1.200 euro

Der tillægges 19% tysk moms til ovenstående priser.


SIKKERHED

Enhver er ansvarlig for afgivne skud

Skyd aldrig, hvor der ikke er kuglefang

Skyd ikke på afstande over 70 meter

Læg nøje mærke til, hvor naboposten er placeret

Bær den GODKENDTE ORANGE vest under hele jagten og under evt. eftersøgning

Vær påpasselig med indtagelse af alkohol. Ledelsen har ret til at bortvise uden refusion de deltagere, som har drukket. Det er forbudt, både før og under jagten, at indtage alkohol.

Alle angivne tider og oplysninger kan ændre sig. Endelige instrukser gives på parolen.
Da det er vores første jagt i delstaten Sachsen-Anhalt kan der være ændringer til ovenstående.

Pris kr. 6.995

Med i prisen:

  • Jagterne i 3 dage
  • 3 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad i skoven
  • Suppe etc. i skoven
  • Afskydning af vildt hvor der ikke er fastsat trofæafgift og som er frigivet
  • Tysk og dansk moms samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Guide fra NCJAGT
  • Skydebevis ved NCJAGTs arrangementer på grisebanen i Ulfborg

Ikke inkluderet:

  • Ekstra fortæring og drikkevarer ud over morgenmad og frokost i skoven.
  • Kørsel derned, ud i skoven og hjem. Vi kører i egne biler
  • trofæafgifter og jagttegn
  • Enkeltværelsestillæg kr. 149 pr. nat – bestilles sammen med jagten.

 

Der kræves veterinærkursus, samt ”SCHIESSNACHWEISS”. Blyholdige kugler ikke tilladt.

 

Alle vore jagtarrangementer omhandler jagt i naturen. Vi kan derfor ikke give garanti for en bestemt afskydning eller give refusion for ikke nedlagt vildt. Jægeren skal altid acceptere de regler, der gives af Försteren. Vi har som jagtgæster ingen indflydelse på jagtens afvikling, antallet af deltagere eller resultat. Det er skovdistriktets administration, der alene forvalter afviklingen.

 

NCJAGT Kjeld Foldager Tlf. 29665705 E-mail: kjeld.foldager@hotmail.com   www.ncjagt.dk

Med forbehold for afbud, ændringer, tekst- og oversættelsesfejl, kursudsving samt uforudsete pålagte ekstraudgifter, momsændringer og evt. aflysninger

HUSK: man bliver indtil jagten er afsluttet og der er blæst jagt forbi. Jægere der kører hjemad før afslutning og eftersøgning er tilendebragt betragtes som uønskede gæster.

  • Ziegeleistraße 1, 39307 Genthin


Ja, det er jo ikke alle der er lige gode til at huske.
Her er en liste til dem der vil bruge den.

  • RIFFELETUI DER KAN LÅSES ( HUSK INGEN PATRONER I SAMME & BUNDSTYKKET MÅ IKKE SIDDE I RIFLEN)
  • RIFFEL
  • PATRONER (BLYFRI)
  • KIKKERT
  • TYSK JAGTTEGN
  • INTERNATIONAL VÅBENPAS
  • SKYDEBANEBEVIS  (schiessnachweis)
  • ”KUNDIGE PERSON” veterinærkursusbevis. Forlanges flere steder
  • KNIVE OG KNIVSKARPER
  • LILLE SAV TIL AT FLÆKKE LÅSEN VED OPBRÆKNING
  • REGNTØJ/SLAG
  • STØVLER
  • UNDERTØJ, DE LANGE OGSÅ
  • SOKKER
  • TOILETTASKE m. INDHOLD
  • JAGTBUKSER
  • JAKKE
  • LOMMELYGTE
  • TRØJE
  • HAT (ORANGE ELLER MED ORANGE BÅND) - OBLIGATORISK
  • HALSTØRKLÆDE
  • SLAG/TÆPPE
  • THERMOKANDE + madpakke til turen derned
  • FØRSTEHJÆLPSKASSE (KAN FORLANGES)
  • ORANGE TRYKJAGT-VEST (OBLIGATORISK)
  • MOBILTELEFON
  • PAS
  • PENGE (Mange steder kan man ikke bruge danske betalingskort).
  • PILLER
  • GPS
  • FOTOAPP
  • AFSTANDSMÅLER