Trykjagt d. 17. og 18. November T 11 Sellhorn, revir Busschewald og Lohbergen


Pris for 2 dages jagt, kr. 5.895

For kr. 1.100 ekstra kan du komme på Ansitzjagt torsdag d. 16. november – inkl. ekstra overnatning – ring til Kjeld Foldager 29665705 og hør nærmere.

Vi kører, så vi er på overnatningsstedet: Hotel Reickmann aftenen før jagten. Vi mødes dernede ca. kl. 17.30. Der er 225 km fra Kruså og 234 km fra Rostock. Vi kører i egne biler. Efter ankomsten plejer vi at spise sammen, NCJAGTs guide giver de sidste informationer før jagten, og får hilst på hinanden, inden vi går til ro.

Jagten og instruktionen

Jagten foregår i blandet skovområde på hver ca. 5-800 ha. Vildtet, der kan forekomme, er overvejende vildsvin, kron- og råvildt. Fri afskydning af ikke trofæbærende vildt, dog ifl. parolen der gives om morgenen.

DER MÅ KUN ANVENDES BLYFRIE KUGLER!

Efter morgenmaden, som vi indtager på overnatningsstedet kl. 06.30, kører vi ud til mødepladsen. Det er jagter med ca. 80 - 100 deltagere. Mødetid er senest kl. 07.15. Vi plejer at være i god tid for ikke at stå for længe i kø.

07.15

Er der Indskrivning, underskrift, fremvisning af tysk jagttegn og skydebevis. Vi skriver under på, at vi har hørt og forstået sikkerhedsreglerne og fået en instruktion om jagtens forløb. Derefter tildeling af dit skydetårns nummer. Betaling af supper, der koster 6-10€.

Medbring IKKE dit våben på paradepladsen. Lad dit våben ligge i bilen.

7.15-08.15

Åbning af jagten

Parole. Hvad der må skydes. Læg nøje mærke til, HVAD der må skydes. Ellers spørg guiden!

Navneopråb. Jægerne går over til den tildelte jagtfører.

Fordeling af, hvem man skal have med eller køre med ud i terrænet. Følg førerens vogn.

Køre samlet ud til det tårn, man skal sidde i.

Føreren viser i hvilken retning man må skyde, og i hvilken man ikke må skyde.

HUSK: Ikke lade gevær, før man sidder i tårnet.

Der må skydes, når man er oppe i tårnet og indtil det angivne tidspunkt. Hvis der er en opbrækningspause, må man forlade tårnet med den orange vest og orange hattebånd på og ellers aldrig forlade tårnet under jagten, undtagen hvis, efter ordre, det skudte skal luftes. Det må kun ske, hvis naboposten er informeret, og man bærer den orange vest.

Skån altid førerdyret, skyd det mindste dyr først.

Pas på ikke at forveksle hunde og svin.

Skyd ikke hvor der kan ses drivere og hunde.

08.45-09.00

Drevet begynder. Man hører hundene og de første skud. Spændingen stiger.

10.45 – 11.00 Opbrækningspause??

12.00- 12:30? Jagten er slut (Hahn in Ruhe).

Der aflades INDEN man går ned fra tårnet.

Det skudte vildt brækkes af jægeren. Vær omhyggelig med hygiejnen. Har jægeren ikke veterinærbevis, skal jagtføreren se al indmad af dyret. Fortæl, hvis der har været uregelmæssigheder ved dyrets adfærd.

Er det skudte ikke faldet, skal man markere anskudsstedet og flugtretningen.

Vente på, at man bliver hentet. Det er vigtigt.

Meddele føreren, hvor mange skud der er afgivet og til hvad, samt hvad man har set.

Hjælpe med at få vildtet op på transportvognen, hvis dette ønskes.

Ikke selv foretage eftersøgning. Har tidligere medført bortvisning.

Evt. tage vildfarne driverhunde med til paradepladsen.

13.00-16.00

Afslutning, hyldest og kvist til jægere, der har skudt noget. Vildtparade med hornblæsning, der blæses over hver art. Suppe m.v.

2.dag

Den  næste dag  er en gentagelse af 1. dags jagt, men på et nyt revir.

Derefter går det hjemad. Alle er en stor jagtoplevelse rigere.

HUSK: Man bliver indtil jagten er afsluttet og der er blæst jagt forbi. Jægere, der kører hjemad før afslutning og eftersøgning er tilendebragt, er uønskede gæster.

SIKKERHED

Enhver er ansvarlig for afgivne skud.

Skyd aldrig, hvor der ikke er kuglefang.

Skyd ikke på afstande over 70 meter.

Læg nøje mærke til, hvor naboposten er placeret.

Bær den GODKENDTE ORANGE vest og orange hat/bånd under hele jagten og under evt. eftersøgning.

Vær påpasselig med indtagelse af alkohol. Ledelsen har ret til at bortvise uden refusion de deltagere, som har drukket. Det er forbudt, både før og under jagten, at indtage alkohol.

Alle angivne tider og oplysninger kan ændre sig. Endelige instrukser gives på parolen.



Med i prisen:

  • Jagterne i 2 dage
  • Overnatning i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Afskydning af frigivet vildt – se dog trofæafgifter
  • Tysk og dansk moms samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Guide fra NC JAGT

Ikke inkluderet:

  • Ekstra fortæring og drikkevarer ud over morgenmad
  • Kørsel derned, ud i skoven og hjem
  • Enkeltværelsestillæg kr. 149 pr. nat
  • Tysk jagttegn
  • Keiler – hangrise over 2 år, 300 Euro + moms
  • Kronhjort Aldersklasse 2 (seks – og otteendere – 2 og 3 årige) 180 Euro + moms
  • Førende hind eller so, 200 Euro + moms

PRIS

Pris pr. jæger: Kr. 5.895,- 


OVERNATNING

  • Hotel Rieckmanns Gasthof
  • Kirchweg 1-2
  • D-29646 Bispingen
Image

Image

Image
Image

Der kræves ikke veterinærkursus, men ”SCHIESSNACHWEISS” 2023. Blyholdige kugler er forbudt.

Der må kun anvendes blyfrie kugler


Alle vore jagtarrangementer omhandler jagt i naturen. Vi kan derfor ikke give garanti for en bestemt afskydning eller give refusion for ikke nedlagt vildt. Jægeren skal altid acceptere de regler, der gives af Försteren. Vi har som jagtgæster ingen indflydelse på jagtens afvikling, antallet af deltagere eller resultat. Det er skovdistriktets administration, der alene forvalter afviklingen.

NC JAGT  · Kjeld Foldager, tlf. 29 66 57 05  ·  mail: kf@ncjagt.dk

Med forbehold for afbud, ændringer, tekst- og oversættelsesfejl, kursudsving samt uforudsete pålagte ekstraudgifter, momsændringer og evt. aflysninger.

HUSKELISTE

Ja, det er jo ikke alle der er lige gode til at huske. Her er en liste til dem der vil bruge den.

 

  • RIFFELITUI DER KAN LÅSES (HUSK INGEN PATRONER I SAMME)
  • RIFFEL
  • PATRONER (BLYFRI)
  • KIKKERT
  • TYSK JAGTTEGN
  • INTERNATIONAL VÅBENPAS
  • SKYDEBANEBEVIS (schiessnachweis)
  • KNIVE OG KNIVSKARPER + EVT. LILLE SAV TIL AT FLÆKKE LÅSEN PÅ STORE DYR
  • REGNTØJ/SLAG
  • STØVLER
  • UNDERTØJ, DE LANGE OGSÅ
  • SOKKER
  • TOILETTASKE m. INDHOLD
  • JAGTBUKSER
  • JAKKE
  • LOMMELYGTE
  • TRØJE
  • HAT (med orange bånd)
  • HALSTØRKLÆDE
  • SLAG/TÆPPE
  • THERMOKANDE + madpakke til turen derned
  • FØRSTEHJÆLPSKASSE (KAN FORLANGES)
  • ORANGE TRYKJAGT-VEST (FORLANGES)
  • MOBILTELEFON
  • PAS
  • PENGE (Nogle steder kan man ikke bruge danske betalingskort).
  • PILLER
  • GPS
  • FOTOAPP
  • AFSTANDSMÅLER
  • ORANGE HATTEBÅND (FORLANGES)