Prenzlau - Brandenburg, (T60 - T61) - 2024 / 2025


T61  - 22.- 23. november (T61) BESTIL HER  
Revir Templin, Stadforst Prenzlau Vest, Stadforst Prenzlau Øst

T60 - 13. og 14. januar 2024 BESTIL HER 
Revir Stadforst Prenzlau Vest, Stadforst Prenzlau Øst

2 dages jagt inkl. hotel og morgenmad kr. 6.395



Vi kører, så vi er på overnatningsstedet aftenen før jagten. Vi mødes dernede ca. kl. 18.00. Der er ca. 475 km fra Kruså og ca. 220 km fra Rostock. Vi kører i egne biler og plejer at spise sammen (for egen regning), får hilst på hinanden, inden vi går til ro.

I disse områder deltager vi trykjagterne hvert år. Vi bor på et pænt ***hotel centralt i PRENZLAU. Se herunder. Der er 15-35 min kørsel til jagtområderne. Det ene er en jagt med indtil ca. 130 deltagere, de andre er med ca. 35 og 65 deltagere. 

Her kræves ikke tysk skydebevis. Der skal blot fremvises tysk jagttegn før jagtens begyndelse.

Vi vil gerne gøre opmærksom på at det tyske politi og domstole har nul – tolerance med hensyn til at køre med våben i bilen, hvis man har indtaget alkohol ( promille 0,0 ), eller euforiserende stoffer. 


Jagten og instruktionen

Der jages på arealer ca. 550-1.350 ha. Hvad der bliver frigivet, afhænger på jagtplanens opfyldelse og hvor stort bestanden er.

Som regel bliver der frigivet:
Kronvildt, alle hundyr, handyr indtil 4 årige, spids-, seks-, og otteender.

Dåvildt, indtil 2 årig hjorte, knieper op til 8cm skuffelbredde. 

Vildsvin, alle fri.

Råvildt, alle

Vaskebjørn og mårhund

INGEN RÆVE, de er fredet.

Der kan være strejfere af muflon – de er alle gratis at skyde

Husk KUN blyfri patroner.


Jagten foregår begge dage i blandede skovområder. Vildtet, der kan forekomme er overvejende vildsvin, då-, kron- og råvildt. Fri afskydning af ikke trofæbærende vildt, dog iflg. parolen. Store keilere uanset størrelse koster ca. 300 +19% moms hvis man vil have tænderne med hjem – ellers gratis. Som regel bliver også hjorte op til 8-ender frigivet, men til en acceptabel pris, ca. 300,-€ + moms 

Efter morgenmaden, som vi indtager på overnatningsstedet kl. 06.30, kører vi ud til mødepladsen. Mødetid er senest kl. 08.00. Vi plejer at være i god tid, så vi ikke skal stå i kø


08.00

Er der indskrivning, underskrift, fremvisning af tysk jagttegn. Vi skriver under på, at vi har hørt og forstået sikkerhedsreglerne og fået en instruktion om jagtens forløb. Derefter tildeling af dit skydetårns nummer. Betaling af afslutningssuppe, der koster ca. 10€.


08.15-08.30

Åbning af jagten

Parole. Sikkerhed, jagtens praktiske gennemførelse og hvad der må skydes. Læg nøje mærke til, HVAD der må skydes. Ellers spørg!

Navneopråb. Jægerne går over til den tildelte jagtfører

Fordeling af, hvem man skal have med eller køre med ud i terrænet. Følg førerens vogn

Køre samlet ud til det tårn, man skal sidde i

Føreren viser i hvilken retning man må skyde, og i hvilken man ikke må skyde

HUSK: Ikke lade gevær, før man sidder i tårnet

Der må skydes, når man er oppe i tårnet og indtil det angivne tidspunkt kl. 12.00? Er der en opbrækningspause, må man forlade tårnet med den orange vest og orange hattebånd på og ellers aldrig forlade tårnet under jagten, undtagen hvis, efter ordre, det skudte skal luftes. Det må kun ske, hvis naboposten er informeret, og man bærer den orange vest


9.30

Drevet begynder. Man hører hundene og de første skud. Spændingen stiger


12.00 ? Jagten er slut (Hahn in Ruhe)

Der aflades INDEN man går ned fra tårnet


Det skudte vildt brækkes af jægeren. Vær omhyggelig og hold god hygiejne. Har jægeren ikke veterinærbevis, skal jagtføreren se al indmad af dyret. Fortæl, hvis der har været uregelmæssigheder ved dyrets adfærd

Er det skudte ikke faldet, skal man markere anskudsstedet og flugtretningen

Vente på, at man bliver hentet

Meddele føreren, hvor mange skud der er afgivet og til hvad, samt hvad man har set

Hjælpe med at få vildtet op på transportvognen, hvis dette ønskes

Ikke selv foretag eftersøgning længere væk end 70 meter fra tårnet

Evt. tage vildfarne driverhunde med hjem til paradepladsen


13.00-16.00

Afslutning, hyldest og kvist til jægere, der har skudt noget. Vildtparade med hornblæsning, der blæses over hver art. Suppe m.v. Resten af dagen til fri disposition.

Følgende dage afvikles på samme måde.

HUSK: Man bliver indtil jagten er afsluttet og der er blæst jagt forbi. Jægere der kører hjemad før afslutning og eftersøgning er tilendebragt, betragtes som uønskede gæster.

Derefter går det hjemad. Alle er en stor jagtoplevelse rigere. 


SIKKERHED

Enhver er ansvarlig for afgivne skud

Skyd aldrig, hvor der ikke er kuglefang

Skyd ikke på afstande over 70 meter

Læg nøje mærke til, hvor naboposten er placeret

Bær den GODKENDTE ORANGE vest og orange hat/bånd under hele jagten og under evt. eftersøgning

Vær påpasselig med indtagelse af alkohol. Ledelsen har ret til at bortvise uden refusion de deltagere, som har drukket. Det er forbudt, både før og under jagten, at indtage alkohol.

Alle angivne tider og oplysninger kan ændre sig. Endelige instrukser gives på parolen.



PRISER

Med i prisen: 

  • Jagterne der er bestilt
  • Overnatning i delt dobbeltværelse med 1 overnatning pr. jagtdag
  • Morgenmad
  • Afskydning af frigivet vildt (dog afgift på keiler og hjorte jf. ovenfor)
  • Tysk og dansk moms samt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Guide fra NCJAGT

Ikke inkluderet:

  • Ekstra fortæring og drikkevarer ud over morgenmad
  • Kørsel derned, ud i skoven og hjem, vi kører i egne biler
  • Trofæafgifter og jagttegn
  • Enkeltværelse kr. 149 pr. nat – bestilles sammen med jagten.

Der må ikke anvendes blyholdig ammunition.

Alle vore jagtarrangementer omhandler jagt i naturen. Vi kan derfor ikke give garanti for en bestemt afskydning eller give refusion for ikke nedlagt vildt. Jægeren skal altid acceptere de regler, der gives af Försteren. Vi har som jagtgæster ingen indflydelse på jagtens afvikling, antallet af deltagere eller resultat. Det er skovdistriktets administration, der alene forvalter afviklingen.

 
OVERNATNING
Image
ImageImage

Hotel Overdiek & Ovi 's Pub
D-17291 Prenzlau - Baustr. 33

Telefon: +49 (0)3984 - 85 66 - 0
Fax: +49 (0)3984 - 85 66 - 66

rezeption@hoteloverdiek.de


NC JAGT  · Kjeld Foldager, tlf. 29 66 57 05  ·  mail: kf@ncjagt.dk

Med forbehold for afbud, ændringer, tekst- og oversættelsesfejl, kursudsving samt uforudsete pålagte ekstraudgifter, momsændringer og evt. aflysninger.

Ja, det er jo ikke alle der er lige gode til at huske.
Her er en liste til dem der vil bruge den.

  • RIFFELETUI DER KAN LÅSES ( HUSK INGEN PATRONER I SAMME & BUNDSTYKKET MÅ IKKE SIDDE I RIFLEN)
  • RIFFEL
  • PATRONER (BLYFRI)
  • KIKKERT
  • TYSK JAGTTEGN
  • INTERNATIONAL VÅBENPAS
  • SKYDEBANEBEVIS  (schiessnachweis)
  • ”KUNDIGE PERSON” veterinærkursusbevis. Forlanges flere steder
  • KNIVE OG KNIVSKARPER
  • LILLE SAV TIL AT FLÆKKE LÅSEN VED OPBRÆKNING
  • REGNTØJ/SLAG
  • STØVLER
  • UNDERTØJ, DE LANGE OGSÅ
  • SOKKER
  • TOILETTASKE m. INDHOLD
  • JAGTBUKSER
  • JAKKE
  • LOMMELYGTE
  • TRØJE
  • HAT (ORANGE ELLER MED ORANGE BÅND) - OBLIGATORISK
  • HALSTØRKLÆDE
  • SLAG/TÆPPE
  • THERMOKANDE + madpakke til turen derned
  • FØRSTEHJÆLPSKASSE (KAN FORLANGES)
  • ORANGE TRYKJAGT-VEST (OBLIGATORISK)
  • MOBILTELEFON
  • PAS
  • PENGE (Mange steder kan man ikke bruge danske betalingskort).
  • PILLER
  • GPS
  • FOTOAPP
  • AFSTANDSMÅLER